Winni meldte sig ind i Maritime People Club og så begyndte der at ske noget. ”Udover jeg har lært en masse om mig selv og min karrieremuligheder, har CLUB+ medlemskabet også helt konkret givet mig et nyt og spændende job”.
Knap et år efter Winni Isabella Löwenstein blev medlem af Maritime People Club (MPC) skifter hun nu jobbet som overstyrmand på Ø-færgen ud med en lederstilling i Forsvaret, som assisterende værkstedsleder på LTS-værkstedet i Korsør. En enhed, der leverer service og vedligehold af alt løfte, træk og surringsmateriel til alle dele af Forsvaret, ikke kun Søværnet.
”Som uddannet dual skibsofficer er jeg rigtigt glad for at kunne udnytte både mine tekniske, operative og ledelsesmæssige kompetencer. Det var en af grundene til at jeg meldte mig i MPC. Jeg havde brug for hjælp, rådgivning og sparring af folk som virkelig kender min baggrund - og dermed også mine muligheder” indleder Winni.
Hun læste om MPC via LinkedIn og syntes med det samme om både rådgiverne og konceptet.
”Jeg var på udkig efter noget andet end Lederne Søfart, hvor jeg var organiseret. Det var blevet for stort og upersonligt for mig, og jeg havde også haft nogle henvendelser og ønsker om hjælp, som ikke blev løst til min tilfredshed. Så har jeg ikke sagt for meget.”
”Så da jeg så, at både Fritz Ganzhorn og Pernille Marstal fra det tidligere Søfartens Ledere var med som rådgivere i MPC, var jeg ikke i tvivl om at jeg skulle skifte.
Men også modellen, hvor man betaler et lavt basiskontingent og først betaler mere når man har brug for konkret og direkte hjælp, synes jeg er rigtig smart”, forklarer Winni.
Jobafklaring Udover at være sikret juridisk rådgivning om kontrakter, ansættelser og opsigelse mv. gik Winni i gang med at benytte job- og karrieretilbuddene i MPC.
”Jeg startede med at få en jobafklaring, hvor man kommer 360 grader rundt i ens nuværende job og ståsted i karrieren, og derfra gik vi sammen i gang med at se på hvad jeg egentligt gerne ville ændre på. Det virkede rigtigt godt. Også, at vi kunne gøre det online midt i en corona-tid” fortæller Winni.
Det stod ret hurtigt klart for Winni, at der skulle nyt job og nye udfordringer til. Hun opgraderede til CLUB+ og fik sat skub i tingene.
Dejligt praktisk I MPC er der praktisk hjælp at hente. Servicekonceptet er ikke kun ”do it yourself”- karriererådgivning, men også konkret hjælp i alle aspekter af jobsøgningen.
”Når vi skal løse sådan en opgave i MPC går vi først i gang med at få lavet et helt nyt CV eller få rettet det til. Gerne i et CV, der hurtigt kan tilpasses de forskellige jobs medlemmet søger, og fremstår målrettet hver gang. Derefter går medlemmet selv på jagt efter stillingsopslag. Når de er fundet, hjælper vi med ansøgningerne, forberedelse til samtalerne og til sidst gennemgår vi gerne kontrakten i det nye job.” forklarer Fritz Ganzhorn fra MPC.
Allerede i skrivefasen arbejder MPC sammen med medlemmet om kompetencerne, erfaringerne, styrker og svagheder samt hvorfor medlemmet rigtigt gerne vil have jobbet.
”For mig var det en stor hjælp, at Fritz var med allerede i skrivefasen. Han kom med helt konkrete forslag til udformning og formuleringer. Vi havde selvfølgelig fokus på, at det stadig var mig og det jeg kan. Det fremgik bare meget bedre end i mine tidligere ansøgninger. Og det havde en hurtig effekt, jeg begyndte at komme til samtaler.” forklarer Winni.
Formålet med en den skriftlige ansøgning er at komme til samtale. Når det er nået, hjælper MPC også med at forberede jobsamtalen bedst muligt.
”Da jeg pludselig begyndte at komme til samtaler, var det rigtigt dejligt at jeg kunne blive coachet og endda øve at gå til jobsamtaler. Jeg har tidligere været nervøs, når jeg var til jobsamtaler. Jeg fik heller ikke altid solgt mig selv, som jeg gerne ville, og der er også nogle private ting, som kan være sværere at tale om ved et jobinterview”
”Derfor har det hjulpet mig, at jeg har kunnet få gode råd til at tackle det at gå til samtaler. Det har været rart at kunne øve mig. Og for mig fungerer det bedst at være godt forberedt på det meste.” udtaler Winni.
Nyt job ”Nu er jeg startet, kommet godt i gang og er rigtigt glad for det nye job . Der er selvfølgelig meget nyt at sætte sig ind i, men der er en god organisation samt nogle rigtige dejlige og behagelige mennesker, at skulle arbejde sammen med. Som uddannet skibsofficer er jeg naturligvis glad for at vi har Søværnet og deres skibe som ”kunder”, men jeg kan se at der også bliver nogle spændende opgaver og projekter på de andre områder.”, forklarer Winni.
Winni fik sit nye job selvom hun var gravid i 7. måned. Så derfor skal hun ret hurtigt på barsel, men hun glæder sig også rigtigt meget til komme tilbage på jobbet.
”Jeg er rigtig glad for, at de er meget fleksible. Jeg er helt sikker på det nok skal komme til at fungere når nu der kommer et familiemedlem mere til.”
”Afslutningsvis vil jeg bare sige, at skiftet til MPC og opgraderingen til CLUB+ medlem er det bedste jeg har gjort for mig selv rigtigt længe. Det kan godt være det koster 875 kr. pr måned i 12 måneder, men når jeg ser tilbage på den hjælp jeg har fået med nyt job til følge, så er det meget mere værd, end det jeg i mange år har betalt til min gamle fagforening.” afslutter Winni
Commentaires